Sokrates betragtes ofte som værende grundlæggeren af den vestlige filosofi.  Han udviklede den Sokraske dialektiske metode i filosofi som er baseret på vedholdende spørgen og overbevisningen om at det liv der forbliver ikke undersøgt er ikke værd at leve.

Her bringes en opsummering af nogle af hans nøglespørgsmål:

• Hvad er viden? Han kategoriserede viden i trivial viden og i vigtig viden. Trivial viden giver ikke ejeren nogen brugbar klogskab eller visdom. Vigtig viden relaterer til etik og moral og kan defineres som: Hvordan man bedst liver sit liv.
• Hvorfor har vi brug for at lære? Selvom han troede på godhed, sandhed, etiske og moralske instinkter var iboende hos alle, kan de kun blive bragt til overfladen gennem læring.
• Hvordan lærer vi? Han beskrev læring som en søgen efter sandhed. Læring vil kun ske som et resultat af spørgen til og fortolkning af visdommen fra andre og når man erkender sin egen uvidenhed og fejl.
• Hvem lærer vi af? Han troede ikke på at en person eller en bestemt skole havde visdommen til, eller den legitime autoritet til at undervise. Han fremhævede også at mennesket ikke er selv-tilstrækkeligt og at andre mennesker er nødvendige for at dele erfaringer og visdom som læringen kan blomstre ved.
• Hvor lærer vi? Han satte spørgsmåltegn ved den herskende ide at læring kun kan finde sted på de etablerede undervisningssteder og talte for at læring skete når og hvor som helst mennesker mødtes.
• Hvornår lærer vi? Han argumenterede for at det skete så snart to eller flere mennesker engagerede sig i en meningsfuld dialog og når en person var villig til at se sine egne fejl, svagheder, eller negative tendenser.