Clarke og de øvrige teoretikere beskriver Learning Intentions som en kombination af overflade, dybde og konceptuelle ideer, afhængig af hvordan lektionen hænger sammen med det bredere pensum.

De argumenterer for at gode lærings intentioner er dem der gør det tydeligt for eleverne, hvad der forventes af dem, så de ved præcis, hvornår de skal investere kræfter i strategier og tænkning. Denne tænkning kan opsummeres i fem punkter:

• Lærere skal dele deres lærings hensigt (læringsmål) med eleverne for at give dem en forståelse af, hvordan succes ser ud.
• Læringsmålene skal være inkluderende, da alle elever ikke starter samme sted, eller arbejder med samme hastighed.
• På grund af kompleksiteten i læseplanerne sker læring ikke i ordnede og lineære sekvenser.
• En aktivitet kan bidrage til opfyldelse af mere end et læringsmål. Omvendt kan også betyde at et læringsmål har brug for flere aktiviteter.
• Elever kan lære både positive og negative ting, der ikke var hensigten. Lærere skal være opmærksomme på de ændrede rækkefølger af læringen.
• Lærere skal afslutte hver lektion med at samle op, så det bliver tydeligt for eleverne hvilket stadie/trin de er nået til på af det planlagte læringsmål.

Tænkningen er også udtrykt som en formel: LI = 3C + HE + CU

LI: Lærings intentionen.

3C: 3 udfordringer, hvor den ene er læringsudbyttet for eleven set i forhold til elevens nuværende præstation og forståelse. Den anden er engagementet hos eleven og viljen til at nå læringsmålet. Den tredje er selvtilliden, som nogle elever har meget af og andre skal opmuntres gennem positiv feedback fra læreren eller kammeraterne.

HE: Høje forventninger til elevens læring.

CU: Elevernes konceptuelle forståelse.