Natur kontra pleje debatten udsprang som et result af Platos påstand om at sandhed og viden er iboende (naturligt) hvorimod hans studerende Aristoteles påstod, at det er noget vi undervises i (det sker som et resultat af pleje). Denne debat er en af de ældste centrale emner om menneskelig udvikling: der diskuterer de relative meritter af genetisk arv og miljøets påvirkning.

Descartes genoplivede Platos rationalistiske begreb om den iboende viden og argumenterede for at viden og sandhed eksisterer i mennesket før erfaringer. Han var meget skeptisk over for de filosofiske ideer blandt mange af hans foregangsmænd og han havde et ønske at finde klarhed i livet betød at han anvendte sine egne evner for at rationalisere efter svarene. Han udviklede et system der blev kaldt, Cartisiansk tvivl (Cartisian Doubt) som en metode til at nå hans ultimative konklusion: Jeg tænker, derfor er jeg.

Locke genoplivede Aristoteles empiriske synspunkter med begrebet om at et barns sind er en blank tavle, som kan fyldes med viden, der kommer direkte eller indirekte fra erfaringer i verden. Han delte disse erfaringer i to kategorier: a) sansning – se, høre og føle. B) refleksion – tænkning, stille spørgsmål ved og overbevisning.

Hvis Descartes og Locke kan beskyldes for at genantænde natur-pleje debatten, så fik den en enorm indflydelse på, hvordan teoretikere så på undervisning og læring.

Begge sider har overbevisende argumenter, som gør det svært at afgøre om en persons udvikling er styret af DNA eller deres opvækst. Men hvad betyder det for dig som lærer:

• Hvis du har en ekstrem natur indstilling, er det sandsynligt at du tror på neuro-videnskaben og dens overbevisning om at den genetiske struktur i den enkeltes hjerne er mest ansvarlig for vores evne og motivation for at lære.
• Hvis du bevæger dig mod kognitive punkt på skalaen, så hælder du til overbevisningen om at den genetiske struktur i vores hjerne tilpasser sig som følge af reaktioner på oplevelser/erfaringer og miljøet.
• Bevæger du dig fra centrum mere mod pleje siden til højre, så foretrækker du sikkert humanismens ideer og den betydning de knytter til samfundets indflydelse på individets evne til at tænke og lære.
• Ved den helt ekstreme pleje indstilling, så tror du sandsynligvis på behaviorismen, som foreslår at al adfærd kan tilpasses gennem betingelser (conditioning)

Der er ingen pæn og enkel måde at løse denne debat på. Jo mere du læser om emnet, des mere forvirrende bliver det. Det bedste råd er at rette dig efter hvad der føles rigtigt for dig.