Gardner, Howard

1983

Multiple Intelligences

Kilder:

Gardner, H. (1993) Multiple Intelligences: The Theory in Practice. New York: Basic Books.
Gardner, H. (2009) Reflections on my works and those on my commentators. In B. Shearer (ed.) MI at 25 (pp. 113-20). New York: Teachers College Press.

“De største fejl i de sidste århundreders undervisning er at behandle alle elever, som om de var variationer af det samme individ, og derfor føle sig berettiget til at undervise dem alle i de samme fag på den samme måde.”

Gardner fremsatte teorien om at mennesker har mange former for intelligenser, som giver potentiale til at bearbejde information i en bred vifte af sammenhænge. Gardner fremsatte to fundamentale påstande om hans ideer: for det første, at de tæller som den fulde bredde af den menneskelige erkendelse; og for det andet, at hvert individ har en unik blanding af forskellige intelligenser, som gør dem til den de er. Han foreslog ni intelligenser:

Sproglige: kapaciteten til at forstå og bruge det talte og skrevne sprog.
Logisk-matematiske: kapaciteten til at analysere et problem logisk.
Musiske: kapaciteten til at komponere, optræde og værdsætte musiske mønstre.
Kropslig – Kinæstiske: kapaciteten til at bruge og fortolke bevægelsesudtryk.
Visuelle – rumlige: kapaciteten til at genkende mønstre og dimensioner.
Interpersonelle: kapaciteten til at forstå andres hensigter og behov.
Intrapersonelle: kapaciteten til at forstå ens egne følelser, frygt og behov.
Naturalistiske: kapaciteten til at genkende og kategoriserer objekter i naturen.
Eksistentielle: kapaciteten til at takle store spørgsmål som meningen med livet.

Gardner argumenterede for at den individuelles kapacitet inden for bestemte intelligenser har direkte indflydelse på, hvordan de lærer.

“Alt, hvad der er værd at undervise i, kan præsenteres på mange forskellige måder. Disse forskellige måder kan gøre brug af vores forskellige intelligenser.”

I MiLife Læringsrummet

Vær bevidst om at den enkelte har forskellige styrker og vil reagere forskelligt alt efter den opgave type der er valgt.
Tillad eleverne at takle opgaver på forskellige måder.
Overvej at bringe eleverne ud af deres komfortzone for at prøve at klare opgaver på andre måder end deres foretrukne tilgang.

“Men når vi først ved, at folk har meget forskellige slags sind, forskellige slags styrker – nogle mennesker er gode til at tænke rumligt, andre til at tænke i sprog, andre er meget logiske, andre mennesker skal bruge deres hænder og udforske aktivt og prøve ting af – så er en uddannelse, der behandler alle på samme måde, faktisk den mest uretfærdige uddannelse.”

“Det, vi ønsker … er, at eleverne bliver mere interesserede i tingene, mere involverede i dem, får mere lyst til at ville vide mere; at have projekter, som de kan blive begejstrede for og arbejde med over lang tid, for at blive stimulerede til at finde ud af tingene på egen hånd.”

“Når et barn trives, er der ingen grund til at bruge tid på at vurdere intelligenser. Men når et barn IKKE trives – i skolen eller i hjemmet – er det tid til at anvende linsen med flere intelligenser og se, om man kan finde måder til at hjælpe barnet med at trives i forskellige miljøer.”

“Det er ikke, hvor klog du er, der har betydning; men måden, du er klog på, der virkelig tæller.”

“Intelligens er evnen til at finde og løse problemer og skabe værdiskabende produkter i sin egen kultur.”

“Jeg tror, at alle vigtige uddannelsesmæssige mål kan opnås ad flere veje.”

“Selv om vi måtte fortsætte med at bruge ordene dum og klog, og selv om IQ-tests måtte fortsætte til visse formål, er monopolet for dem, der tror på en enkelt fælles type intelligens, et overstået kapitel. Hjerneforskere og genetikere dokumenterer den utrolige differentiering af den menneskelige kapacitet, IT-programmører skaber systemer, der er intelligente på forskellige måder, og undervisere anerkender frejdigt, at deres elever har særegne styrker og svagheder.”

“Jeg vil have, at mine børn skal forstå verden, men ikke bare, fordi verden er fascinerende og det menneskelige sind nysgerrigt. Jeg vil have dem til at forstå den, så de bliver i stand til at gøre den til et bedre sted.”

“Børn sætter deres præg i livet ved at gøre, hvad de kan gøre, ikke hvad de ikke kan … Skolen er vigtig, men livet er vigtigere. At være glad kræver, at man bruger sine evner produktivt, uanset hvad de er.”

“Lærere skal opmuntres – jeg vil næsten sige ‘frisættes’ – til at følge en uddannelse, der stræber efter en dyb forståelse.”

“Vi bør bruge mindre tid på at rangordne børn og mere tid på at hjælpe dem med at finde frem til deres naturlige kompetencer og evner og dyrke disse. Der er hundredevis af måder at få succes på, og mange, mange forskellige evner, der hjælper os med at nå dertil.”

“Hvis man mener, at uddannelse er dyrt, kan man prøve at estimere omkostningerne ved uvidenhed.”

“En person forstår et koncept, en kompetence, en teori eller et vidensområde i det omfang, han eller hun kan anvende det i en ny situation på en passende måde.”

“Vi skal fokusere på den slags mennesker, vi vil have, og den slags samfund, som vi ønsker at leve i.”