Gardner, Howard

1983

Howard Gardner: Multiple Intelligences: Et stærkt pædagogisk sprog for elevstyrker, læring og samarbejde

Kilder:

Gardner, H. (1993) Multiple Intelligences: The Theory in Practice. New York: Basic Books.
Gardner, H. (2009) Reflections on my works and those on my commentators. In B. Shearer (ed.) MI at 25 (pp. 113-20). New York: Teachers College Press.
Project Zero (pdf): The Theory of Multiple Intelligences
Harvard Project Zero – Howard Gardner (profil)
Harvard Graduate School of Education – Howard Gardner (fakultetsprofil)
www.HowardGardner.com

“De største fejl i de sidste århundreders undervisning er at behandle alle elever, som om de var variationer af det samme individ, og derfor føle sig berettiget til at undervise dem alle i de samme fag på den samme måde.”

Howard Gardner er udviklingspsykolog og forsker ved Harvard Graduate School of Education og er især kendt for teorien om de mange intelligenser (Multiple Intelligences eller MI). Teorien er udbredt i skoler verden over, fordi den giver lærere et mere nuanceret blik på, hvad det vil sige at være “klog” – og hvordan elever kan være stærke på forskellige måder.

Hvem er Howard Gardner?

Howard Gardner er John H. and Elisabeth A. Hobbs Research Professor of Cognition and Education ved Harvard Graduate School of Education og har været centralt knyttet til Harvard Project Zero. På Project Zero-siden beskrives også, at han har haft ledende roller og i nyere tid er tilknyttet som Senior Director (efter juni 2023).

Hvad går teorien om de mange intelligenser ud på?

Gardner fremsatte teorien om, at ethvert individ, har en unik blanding af forskellige intelligenser, som gør dem til den, de er. Med det udfordrede Gardner idéen om én samlet intelligens, der primært måles gennem klassiske IQ-tests. I stedet foreslog han, at mennesker har flere relativt selvstændige intelligenser, som vi bruger – hver for sig og i kombination – når vi løser problemer og skaber noget, der har værdi i vores kultur. Gardner var overbevist om, at menneskers forskellige styrker betyder, at de lærer bedst på forskellige måder. Teorien blev introduceret i Frames of Mind (1983) og videreudviklet i senere værker.

De 8 intelligenser – og den ofte tilføjede “9.” i skolepraksis

I MI-teorien beskrives typisk otte intelligenser: sproglig, logisk-matematisk, rumlig/visuel, musikalsk, kropslig-kinæstetisk, naturalistisk, interpersonel og intrapersonel. I pædagogisk praksis – og hos mange undervisere – arbejder man også med en eksistentiel intelligens som en mulig udvidelse (ofte formuleret som “livs-/menings-klog”), fordi den taler ind i elevernes refleksion over mening, værdier og “de store spørgsmål”.

Sproglige: kapaciteten til at forstå og bruge det talte og skrevne sprog.
Logisk-matematiske: kapaciteten til at analysere et problem logisk.
Musiske: kapaciteten til at komponere, optræde og værdsætte musiske mønstre.
Kropslig – Kinæstiske: kapaciteten til at bruge og fortolke bevægelsesudtryk.
Visuelle – rumlige: kapaciteten til at genkende mønstre og dimensioner.
Interpersonelle: kapaciteten til at forstå andres hensigter og behov.
Intrapersonelle: kapaciteten til at forstå ens egne følelser, frygt og behov.
Naturalistiske: kapaciteten til at genkende og kategoriserer objekter i naturen.
Eksistentielle: kapaciteten til at takle store spørgsmål som meningen med livet.

Multiple Intelligences – de ni intelligenser – er ikke “læringsstile”

En udbredt misforståelse er at blande MI sammen med “læringsstile”. Gardner har selv understreget, at man bør droppe begrebet “stile”, fordi det skaber forvirring, og at man i stedet kan differentiere undervisningen dvs. præsentere vigtigt stof på flere måder, så flere elever får adgang til det og kan vise forståelse på forskellige måder.

MI er derfor bedst brugt som:

Et sprog til at tale om vores forskellige styrker.
Et designprincip for undervisningen (der er flere veje til læring)
Et refleksionsværktøj til eleverne, hvor de fokuserer på selvindsigt og samarbejde.

Hvad betyder det for undervisning og gruppearbejde?

I klasserummet kan MI-rammen især hjælpe dér, hvor lærere ofte oplever friktion: forskellige arbejdsformer, motivation og gruppearbejde.

Når elever får et sprog for deres styrker og præferencer, bliver det lettere at:

Fordele roller og opgaver mere fair i grupper.
Undgå, at “de samme” altid ender med at styre eller blive passive.
Variere undervisningsformer uden at sænke fagligheden.
Tale om læring og samarbejde, uden at det bliver personligt eller konfliktoptrappende.

“Alt, hvad der er værd at undervise i, kan præsenteres på mange forskellige måder. Disse forskellige måder kan gøre brug af vores forskellige intelligenser.”

I MiLife Læringsrummet

Fra teori til praksis

For at gøre teorien enkel at bruge i undervisningen arbejder vi med disseværktøjer:

Selvudviklingsprofilen – De 9 intelligenser
Elever besvarer spørgsmål i de ni kategorier og får deres resultat præsenteret i tydelige søjlediagrammer. Det giver et konkret udgangspunkt for selvindsigt, metasprog og bedre samarbejde i grupper.

De to plakater: “De ni intelligenser og ni styrker og læringsveje”og “De ni intelligenser”
Plakaterne fungerer som klassens fælles reference, når I taler om styrker, læring og samarbejdsroller – særligt når grupper går i stå, eller når elever har svært ved at sætte ord på deres bidrag.

“Men når vi først ved, at folk har meget forskellige slags sind, forskellige slags styrker – nogle mennesker er gode til at tænke rumligt, andre til at tænke i sprog, andre er meget logiske, andre mennesker skal bruge deres hænder og udforske aktivt og prøve ting af – så er en uddannelse, der behandler alle på samme måde, faktisk den mest uretfærdige uddannelse.”

“Det, vi ønsker … er, at eleverne bliver mere interesserede i tingene, mere involverede i dem, får mere lyst til at ville vide mere; at have projekter, som de kan blive begejstrede for og arbejde med over lang tid, for at blive stimulerede til at finde ud af tingene på egen hånd.”

“Når et barn trives, er der ingen grund til at bruge tid på at vurdere intelligenser. Men når et barn IKKE trives – i skolen eller i hjemmet – er det tid til at anvende linsen med flere intelligenser og se, om man kan finde måder til at hjælpe barnet med at trives i forskellige miljøer.”

“Det er ikke, hvor klog du er, der har betydning; men måden, du er klog på, der virkelig tæller.”

“Intelligens er evnen til at finde og løse problemer og skabe værdiskabende produkter i sin egen kultur.”

“Jeg tror, at alle vigtige uddannelsesmæssige mål kan opnås ad flere veje.”

“Selv om vi måtte fortsætte med at bruge ordene dum og klog, og selv om IQ-tests måtte fortsætte til visse formål, er monopolet for dem, der tror på en enkelt fælles type intelligens, et overstået kapitel. Hjerneforskere og genetikere dokumenterer den utrolige differentiering af den menneskelige kapacitet, IT-programmører skaber systemer, der er intelligente på forskellige måder, og undervisere anerkender frejdigt, at deres elever har særegne styrker og svagheder.”

“Jeg vil have, at mine børn skal forstå verden, men ikke bare, fordi verden er fascinerende og det menneskelige sind nysgerrigt. Jeg vil have dem til at forstå den, så de bliver i stand til at gøre den til et bedre sted.”

“Børn sætter deres præg i livet ved at gøre, hvad de kan gøre, ikke hvad de ikke kan … Skolen er vigtig, men livet er vigtigere. At være glad kræver, at man bruger sine evner produktivt, uanset hvad de er.”

“Lærere skal opmuntres – jeg vil næsten sige ‘frisættes’ – til at følge en uddannelse, der stræber efter en dyb forståelse.”

“Vi bør bruge mindre tid på at rangordne børn og mere tid på at hjælpe dem med at finde frem til deres naturlige kompetencer og evner og dyrke disse. Der er hundredevis af måder at få succes på, og mange, mange forskellige evner, der hjælper os med at nå dertil.”

“Hvis man mener, at uddannelse er dyrt, kan man prøve at estimere omkostningerne ved uvidenhed.”

“En person forstår et koncept, en kompetence, en teori eller et vidensområde i det omfang, han eller hun kan anvende det i en ny situation på en passende måde.”

“Vi skal fokusere på den slags mennesker, vi vil have, og den slags samfund, som vi ønsker at leve i.”