Wundt mente at liv defineres af at have et sind lige fra de encellede organismer til de højere stående arter som mennesket. Denne påstand er overraskende i dag, men endnu mere for 100 år siden.

Wundt var ivrig efter at teste hans teorier og i dag betragtes han som faderen til eksperimental psykologien. Han ville gerne kunne beskrive bevidsthed præcist, hvilket han forsøgte gennem studier af adfærd gennem direkte observation.

Der er ifølge Wundt to typer af observationer, den eksterne og den interne. Den eksterne observation bruges til at optegne hændelser der er synlige i den ydre verden og er brugbar til at vurdere relationer mellem årsag og virkning på det fysiske fx stimulus –respons eksperimenter. Hvis en nervefiber i en død frø får stød så trækker de tilhørerne muskler sig sammen og får benet til at bevæge sig. Det faktum at dette sker selv i et dødt dyr beviser at bevægelsen foretages uden bevidsthed, derfor kaldes den slags bevægelser reflekser.

Den indre observation kalder han introspektion eller selv –observation. Det er at lægge mærke til og optegne indre hændelser som tanker og følelser. Det er vigtigt for forskningen for det giver information om, hvordan sindet virker.

Wundt var særligt interesseret i forholdet mellem den ydre og indre verden, som han så som værende interaktive og beskrev det som fysisk og psykologisk.

Wundt foreslog at sanseoplevelser består af tre komponenter: kvalitet, intensitet og følelsesgrad, men disse sanseoplevelser internaliseres ikke som sansedata, de opfattes som allerede indhentet eller sammensatte ind i de tilhørerne repræsentationer.

Bevidstheden består af tre overordnede bearbejdnings kategorier: repræsentationerne, viljen, og følelsen. De skaber samlet et overensstemmende indtryk af hændelsesforløbet.

• Repræsentationerne er enten: perceptioner, hvis de repræsenterer et billede i sindet af et objekt oplevet i den ydre verden (fysisk) (som et træ inden for synsvidde), eller intuitioner, hvis de repræsenterer en subjektiv aktivitet (psykologisk) som at huske et træ, eller forestille sig en enhjørning. Den proces der gør en repræsentation eller intuition bevidst kaldte Wundt apperception, der bedst kan defineres som, at de perceptuelle kvaliteter ved en ny genstand eller en ny tanke indpasses i allerede eksisterende viden.
• Vilje kategorien af bevidstheden er karakteriseret ved den måde den blander sig i den ydre verden, den udtrykker vores vilje fra at løfte en arm til at vælge at tage rødt tøj på. Denne form for bevidsthed fastslog Wundt er uden for eksperimentel kontrol.
• Følelse kunne måles på deltagernes niveauer af adfærd som muskelspænding, afslapning, eller ophidselse og uro.

Wundt mente, at en persons psykologiske udvikling ikke kun var bestemt af sanseoplevelser, men også gennem komplekse sociale og kulturelle indflydelser. Han nævnte ting som religion, sprog, myter, historie, kunst og lovgivning.

Wundt så særligt sproget som en vigtig del af kulturens bidrag til bevidstheden. Enhver verbal kommunikation begynder med et generelt indtryk eller en overordnet ide om noget vi ønsker at sige. Så vælger vi ord og sætninger til at udtrykke det. Imens vi taler kontrollere vi præcisionen af det vi ønsker at sige og vi kan sige ting som, ”nej, det var forkert, jeg mener..” og så vælge nogle andre ord eller vendinger, der udtrykker det bedre. Den vi taler skal med forstå meningen med det budskab vi har, men de faktiske ord er ikke så vigtige i forhold til det generelle indtryk, især hvis stærke følelser er involveret.